Rabarber


Rabarber kan ikke købes friske uden for sæsonen, som er fra april til september, så læg nogle poser rabarber i fryseren til tærter og kompot.
 
Rabarber hører til syrefamilien (Polygoonaceae). Den kommer oprindeligt fra strækningen langs floden Volga i det sydlige Sibirien.
 
Navnet rabarber er afledt fra Rha barbarum, som betyder den rha, der kommer fra fremmede lande, hvor rha = Volga.
 
Optegnelserne om dyrkning i Europa daterer sig til 1600-tallet fra Italien og England. I begyndelsen finder den kun medicinsk anvendelse, men i 1800-taller bliver den brugt i madlavningen. I Danmark begynder dyrkning i haverne omkring år 1860, og rabarber er således en relativt sent til kommet plante, selvom den i dag opfattes som meget gammeldags.
 
Produktion af rabarber i Danmark toppede lige efter 2. verdenskrig.
 
I dag er den beskeden og omfatter kun friskvaremarkedet.
 
Rabarber er en flerårig, hårdfør plante, som man nomalt kan høste på i 8/10 år.
 
Blomsterstanden kan blive op til 2 m. høj, er grenet og har små hvide/cremefarvede blomster.
 
Rabarber kendes fra gammel tid i de danske køkkenhaver, men i århundreder brugte man meste rabarber som lægeplante mod orm.
 
Først fra slutningen af 1800-tallet bruges de til desserter og kager.
 
Bedste rabarberoplevelse: Lun rabarberkompot, vendt med flødeskum. I England kalder man desserten for fool.